Kunstprint

kunstprint af kvinde malet i stærke farver.

Kunstnerisk fordybelse

Vi vil gerne højne niveauet for grafisk kunst og forene flotte værker med printhåndværk af ypperste kvalitet. Og så vil vi give dygtige og spirende kunstnere et produkt, der bringer deres arbejde fra eget atalier og ud i verden.

Hvorfor vælge os?

Du kan være sikker på, at vi passer på dit værk og tager dig i hånden. Vi har stor erfaring med at digitalisere og printe kunstværker af enhver art. Vi har udvalgt de bedste printere og papirer, således at vi kan reproducere dit værk i højeste kvalitet og fra få til mange eksemplarer.

Værket er dit hjertebarn, og vi bliver ved med at justere og nørde detaljer indtil du er tilfreds med resultatet. Vores kreative baggrund gør, at vi forstår den proces du er i gang med.

Vi nørder sammen med dig

Plotteriet er startet af Troels, som er arkitekt. Den kreative proces gennemsyrer vores måde at arbejde på. Sammen med vores teknisk-nørdede tilgang, danner det grundlag for at levere en kvalitetsoplevelse uden lige. Både i forbindelse med printet, men bestemt også i processen med at nå dertil.

Ikke bare en kopi

Vi sætter en dyd i at finde den helt rigtige gengivelse af originalværket, så det forbliver tro mod forlægget og dine ønsker for værket. For os er det ikke bare en kopi.
Af respekt for både kunst, kunstner, vores eget håndværk og vores kunder, føler vi det en nødvendighed, at tage dette fokus, og ikke at gå på kompromis med det.

Sammen med dig, kunstneren, tages der nøje stilling til, hvilken papirtype og printmetode der egner sig bedst til det enkelte værk.

Blæktegning af mand holdt op mellem to mænd

Jeg vælger at printe hos Plotteriet, da kvaliteten er rigtig god og der er et godt samarbejde omkring udveksling af idéer.”

Thue Møller, kunstner og kunde hos plotteriet

Kvalitet i højsædet - papir og printmuligheder

Vi går op i, at vores kunders arbejde lander på det rette papir med den rette tekstur – og at farverne står knivskarpe.

Vi har mange og meget forskellige papirer. De lækreste kommer blandt andet fra Gmund, Hahnemüle, Velin Arches og Munkedals.

Til storformatsprint på vores 12 farvede Epson Sure-Colour printere bruger vi gerne det lækreste,  papirer fra tyske Hahnemühle, syrefri og 100% bomuld, men vi kan også printe en flot plakat på et relativt billigt papir, så skriv endelig!

I vores Iridesse xerox laserprinter bruger vi ofte de mange lækre papirer fra svenske Munkedals, som udover at være vores “lokale” papirfabrik også er en af de grønneste produktioner med cradle2cradle certificerede produkter. Laserprinteren har 6 farveværker – 4 + 2. Så vi kan isætte guld, sølv, pink og hvid toner og printe på farvede papirer.

dagligstue med stort sort/hvis fotokunst hvilende på Montana reol

Guide

Storformat

Generelt vil vi gerne have en jpg, tif, eller pdf, når du skal printe storformat hos os. Vi vil helst have at du leverer filen i den størrelse, som du gerne vil have printet udført i. Du behøver ikke cropmarks og bleed, da vi selv sætter cropmarks på i vores printsoftware og da vi håndskærer alle storformat print, er bleed som udgangspunkt også unødvendigt.

Laserprint

Vi kan printe op til 66×33 cm, men printer oftest SRA3, 45×32 cm, som vi efterfølgende beskærer så du slipper for hvide kanter. Vi modtager gerne en pdf fra dig, klargjort til print. Modsat storformatprintene vil vi her gerne have 3 mm bleed og cropmarks.

Ring, skriv eller kig forbi – så finder vi ud af hvordan vi kan gøre dine printdrømme til virkelighed.

Kurv